Turist i Atlanta

Hold da op hvor tiden flyver afsted. I dag er den 75. dag i Atlanta, og det betyder at jeg allerede har været her halvdelen af tiden. Tiden flyver afsted ikke mindst fordi der hele tiden sker ting omkring mig. Det er allerede snart en uge siden Søren tog tilbage til Barcelona og jeg har i den forløbne uge blandt andet været på konference i Providence, Rhode Island. Ja, der er nok at tage sig til. Derfor kommer her også en lidt forsinket fortælling om Søren og jeg som turister i Atlanta, for der er nok at se.

På en dejlig solrig marts-dag med 25 grader var vi i den botaniske have i Atlanta. Det var utrolig dejligt bare at gå rundt og nyde livet i smukke omgivelser.

Søren fik rig mulighed for at tage billeder.

I gift-shoppen kunne man købe et lille sæt med blomsterfrø (til børn). Sådan et måtte jeg naturligvis have, når jeg nu ikke kan få en rigtig have.

Sidst men ikke mindst var vi i Atlanta Aquarium, det er vist nok det største akvarium i USA, og det var godt nok også imponerende. Der var utrolig mange flotte fisk, og igen fik Søren rig mulighed for at bruge kameraet.

Søren klar med kameraet.

På vej hjem fra akvariet gik vi gennem Olympic Centenniel Park, hvor der står fire sten med alle vinderne fra OL i 1996 indgraveret. Det var sjovt at gå rundt og kigge på og huske tilbage på.

Danmarks Jern-Ladies

World of Coca Cola

Nu hvor Søren endelig er kommet har vi været rundt og se lidt forskellige ting her i Atlanta. Mandagen stod på en vaskeægte turistattraktion, nemlig "World of Coca Cola".

Atlanta er jo hjemby for Coca Cola, så det var da helt klart noget vi skulle se. Vi blev mødt allerede fra starten af vaskeægte amerikanske happy happy entusiasme i form af vores guide.

Ja, han var lige så "happy happy" som han ser ud.

Turen rundt var en blanding af udstillinger, reklamevideoer og så fik vi mødt Coca Cola isbjørnen.

Sidst men ikke mindst var der smagsprøver i lange baner. Man kunne prøve alle Coca Colas produkter fra hele verden, og jeg kan da godt afsløre at jeg er glad for at mange af dem aldrig har nået det danske marked.

Søren prøver en af de spøjse drikkevarer.

World of Coca Cola er helt klart noget man skal prøve hvis man kommer forbi Atlanta, især hvis det lille barn i en stadig er intakt.

St. Patricks Day og Søren kommer til Atlanta

Så er det vist også på tide at få gang i bloggen igen. Nu er der også blevet noget at skrive om igen, efter at hverdagen ellers har meldt sig. Søren er ENDELIG kommer på besøg, og det er bare rigtig dejligt. På kort tid har vi været rundt og se en masse.

Først vil jeg dog lige bringe et lille stemningsbillede fra torsdag før Søren kom fredag. Som nogle ved er d. 17. marts St. Patricks Day (i Irland, men det skal jo ikke afholde amerikanerne fra at fejre). Det er også dagen hvor den årligt tilbagevendende college basketball turnering "March Madness" starter, og det er noget de går meget op i herovre. Derfor var vi naturligvis en gruppe der samledes på det lokale stamsted "Taco Mac" for at fejre begivenhederne. I torsdagens anledning fik vi fine glas med hjem.

Sara med March Madness siden.

Grøn er jo Irlands farve, så i dagens anledning kunne alle lager øl fås i en ny "forbedret" grøn udgave.

Mig med det gode gamle Guinness glas.

Fredag kom Søren så endelig, desværre uden hans baggage (som de stadig ikke har fundet), men efter min mening kom det vigtigste dog frem. I løbet af de næste dage vil jeg forsøge at få skrevet nogle indlæg om alle vores turistoplevelser, men det må I lige vente lidt på.

Og sidst men ikke mindst: "SELMA KOM NU UD!!!" (forhåbentlig råbt så højt at det kan høres i Aalborg :-))

Forår

Så nåede vi marts måned, tiden flyver godt nok afsted. Officielt er marts jo den første forårsmåned, men så vidt jeg kan følge med i nyhederne mærker I ikke meget til det hjemme i Danmark. Der er vi lidt bedre med i Atlanta, udenfor er der påskeliljer og træerne begynder at få nye skud, og nå ja, så har vi omkring 15-20 grader de fleste dage. Selvom jeg altid har sagt at jeg godt kan lide årstidernes skiften, så klager jeg altså heller ikke over nogle dage at kunne gå rundt i sommertøj i marts.

Med varmen kommer til gengæld også regn og torden, og vi har da også haft den første "Tornado Warning". Men det er altid hurtigt overstået igen, så snart skyerne har fået lettet trykket.

Maling og Moon Taxi

Ja, så har jeg allerede været i Atlanta i en måned, det er helt vildt som tiden flyver afsted. Der er hele tiden noget at lave hvis man har lyst, og også i denne uge fik jeg prøvet nogle nye ting.

Som i Aarhus er mængden af piger indenfor datalogi heller ikke prangende her, derfor bliver der en gang om måneden arrangeret at alle vi kvinder kan mødes. Normalt plejer det vist bare at være over en kop kaffe, men denne gang skulle de kreative evner vises frem. Derfor var vi onsdag aften henne i Georgia Tech Craft Center for at male på procelæn. Herunder kan i se mit mesterværk inden det er blevet brændt, jeg glæder mig til at se i næste uge hvordan det kommer til at se ud.

Min spare-hval.

Sara (til venstre) udfolder også sine kreative evner.

Torsdag aften blev det til en impulskoncert, da min ven Hank pludselig fandt ud af, at hans absolutte yndlingsband "Moon Taxi" skulle spille i Atlanta. Det var en rigtig god koncert med et meget energisk band.

Hank er utrolig spændt på at Moon Taxi skal spille.

Og så var der ellers musik for alle pengene.

Hank kender bandet og blev hevet op på scenen for at synge med, han var helt vild :-)

Jeg håber I alle har det godt derhjemme i Danmark, vi ses om fire måneder.

Super Bowl

Så blev det den anden søndag i februar og det betyder jo som bekendt Super Bowl Sunday! Jeg har for nogle år siden set Super Bowl i Danmark, men når man nu er i USA er det helt klart noget der skal opleves igen. Butikkerne havde også opdaget at Super Bowl nærmede sig, og da jeg fandt denne kage i mit lokale supermarked, måtte jeg da købe den.

Den fine kage formet som en amerikansk fodbold.

Jeg var hjemme hos Prateek som havde valgt at holde en lille fest i aftenens anledning (det var jo godt nok en søndag), her kommer et par stemningsbilleder.

Forrest er Brian, Daniel og Prateek.

Sara og mig.

Desværre endte kampen jo med at det forkerte hold vandt, men nå ja, man kan jo ikke vinde hver gang.

Tina Dickow

I tirsdags kom dagen så endelig, hvor Tina Dickow holdt koncert i Atlanta. Jeg havde selvfølgelig fået købt billetter og lokket nogle af de lokale med.

Catherine, Zsuzsanna (min roommate) og Hank.

Zsuzsanna, Hank og Mig.

Der var både et lokalt opvarmingsband og som altid Helgi (den skøre islænding fra Tinas band) der gav et par numre end Tina gik på.

Lokale Leslie Mac med den stribede trøje.

Helgi, alene med sin guitar.

Cirka klokken 22 gik Tina så endelig på. Det var en helt fantastisk oplevelse som altid, men ikke mindst fordi var kun var omkring 100 mennesker på Smith's Olde Bar. Jeg kan helt klart anbefale alle at prøve at opleve hende på så lille et sted, men man bliver jo nok nødt til at tage langt væk fra Danmark, hvis det skal lykkes.

Tina Dickow med hendes lille band bestående af de to islændinge.

Helt nede på gulvet blandt publikum, det ser man ikke hjemme i Danmark.

Koncerten sluttede af med et helt fænomenalt ekstranummer nede foran scenen, hvor de tre spillede helt uden strøm. Det hele blev optaget på video med mit kamera... Note to self: "Lad være med at synge med når du optager noget". Men en helt igennem fantastisk afslutning på en ellers utrolig dårlig dag, hvor min computer valgte ikke at ville starte længere.