fredag den 25. marts 2011

World of Coca Cola

Nu hvor Søren endelig er kommet har vi været rundt og se lidt forskellige ting her i Atlanta. Mandagen stod på en vaskeægte turistattraktion, nemlig "World of Coca Cola".

Atlanta er jo hjemby for Coca Cola, så det var da helt klart noget vi skulle se. Vi blev mødt allerede fra starten af vaskeægte amerikanske happy happy entusiasme i form af vores guide.
Ja, han var lige så "happy happy" som han ser ud.
Turen rundt var en blanding af udstillinger, reklamevideoer og så fik vi mødt Coca Cola isbjørnen.
Sidst men ikke mindst var der smagsprøver i lange baner. Man kunne prøve alle Coca Colas produkter fra hele verden, og jeg kan da godt afsløre at jeg er glad for at mange af dem aldrig har nået det danske marked.
Søren prøver en af de spøjse drikkevarer.
World of Coca Cola er helt klart noget man skal prøve hvis man kommer forbi Atlanta, især hvis det lille barn i en stadig er intakt.

torsdag den 24. marts 2011

St. Patricks Day og Søren kommer til Atlanta

Så er det vist også på tide at få gang i bloggen igen. Nu er der også blevet noget at skrive om igen, efter at hverdagen ellers har meldt sig. Søren er ENDELIG kommer på besøg, og det er bare rigtig dejligt. På kort tid har vi været rundt og se en masse.

Først vil jeg dog lige bringe et lille stemningsbillede fra torsdag før Søren kom fredag. Som nogle ved er d. 17. marts St. Patricks Day (i Irland, men det skal jo ikke afholde amerikanerne fra at fejre). Det er også dagen hvor den årligt tilbagevendende college basketball turnering "March Madness" starter, og det er noget de går meget op i herovre. Derfor var vi naturligvis en gruppe der samledes på det lokale stamsted "Taco Mac" for at fejre begivenhederne. I torsdagens anledning fik vi fine glas med hjem.

Sara med March Madness siden.
Grøn er jo Irlands farve, så i dagens anledning kunne alle lager øl fås i en ny "forbedret" grøn udgave.

Mig med det gode gamle Guinness glas.

Fredag kom Søren så endelig, desværre uden hans baggage (som de stadig ikke har fundet), men efter min mening kom det vigtigste dog frem. I løbet af de næste dage vil jeg forsøge at få skrevet nogle indlæg om alle vores turistoplevelser, men det må I lige vente lidt på.

Og sidst men ikke mindst: "SELMA KOM NU UD!!!" (forhåbentlig råbt så højt at det kan høres i Aalborg :-))

fredag den 4. marts 2011

Forår

Så nåede vi marts måned, tiden flyver godt nok afsted. Officielt er marts jo den første forårsmåned, men så vidt jeg kan følge med i nyhederne mærker I ikke meget til det hjemme i Danmark. Der er vi lidt bedre med i Atlanta, udenfor er der påskeliljer og træerne begynder at få nye skud, og nå ja, så har vi omkring 15-20 grader de fleste dage. Selvom jeg altid har sagt at jeg godt kan lide årstidernes skiften, så klager jeg altså heller ikke over nogle dage at kunne gå rundt i sommertøj i marts.




Med varmen kommer til gengæld også regn og torden, og vi har da også haft den første "Tornado Warning". Men det er altid hurtigt overstået igen, så snart skyerne har fået lettet trykket.