torsdag den 9. juni 2011

Smagen af hjemme - næsten da.

Tirsdag sad Sara og jeg og tænkte om der måske var en restaurant i Atlanta der havde dansk mad. Det skulle naturligvis googles, men ak nej. Nå, så måtte vi jo prøve at søge efter nordisk mad, den absolutte topscorer her var Ikea, heller ikke lige det vi ledte efter. Og hvad er så tættest på Danmark? Tyskland naturligvis, og så var der gevinst. Nogen ville måske tænke her, at tysk mad er noget man skal holde os fra, men vi lod os ikke skræmme. Tirsdag aften blev derfor brugt på "Der Biergarten", og det var en stor succes! Her kommer lidt stemningsbilleder.





Der er kun 1 uge til jeg kommer hjem til Danmark igen, jeg glæder mig rigtig meget til at se jer allesammen!!!

1 kommentar:

  1. God rejse hjem, Rikke! Vi glæder os rigtig meget til at se jer igen. Gry synger mange sange om onkel Søren og tante Rikke for tiden, hun glæder sig også. Søren har jo lovet, at I vil passe hende den 29. et par timer, det glæder hun sig til. Kom godt hjem, og så ses vi forhåbentlig snart!

    SvarSlet