World of Coca Cola

Nu hvor Søren endelig er kommet har vi været rundt og se lidt forskellige ting her i Atlanta. Mandagen stod på en vaskeægte turistattraktion, nemlig "World of Coca Cola".

Atlanta er jo hjemby for Coca Cola, så det var da helt klart noget vi skulle se. Vi blev mødt allerede fra starten af vaskeægte amerikanske happy happy entusiasme i form af vores guide.

Ja, han var lige så "happy happy" som han ser ud.

Turen rundt var en blanding af udstillinger, reklamevideoer og så fik vi mødt Coca Cola isbjørnen.

Sidst men ikke mindst var der smagsprøver i lange baner. Man kunne prøve alle Coca Colas produkter fra hele verden, og jeg kan da godt afsløre at jeg er glad for at mange af dem aldrig har nået det danske marked.

Søren prøver en af de spøjse drikkevarer.

World of Coca Cola er helt klart noget man skal prøve hvis man kommer forbi Atlanta, især hvis det lille barn i en stadig er intakt.

St. Patricks Day og Søren kommer til Atlanta

Så er det vist også på tide at få gang i bloggen igen. Nu er der også blevet noget at skrive om igen, efter at hverdagen ellers har meldt sig. Søren er ENDELIG kommer på besøg, og det er bare rigtig dejligt. På kort tid har vi været rundt og se en masse.

Først vil jeg dog lige bringe et lille stemningsbillede fra torsdag før Søren kom fredag. Som nogle ved er d. 17. marts St. Patricks Day (i Irland, men det skal jo ikke afholde amerikanerne fra at fejre). Det er også dagen hvor den årligt tilbagevendende college basketball turnering "March Madness" starter, og det er noget de går meget op i herovre. Derfor var vi naturligvis en gruppe der samledes på det lokale stamsted "Taco Mac" for at fejre begivenhederne. I torsdagens anledning fik vi fine glas med hjem.

Sara med March Madness siden.

Grøn er jo Irlands farve, så i dagens anledning kunne alle lager øl fås i en ny "forbedret" grøn udgave.

Mig med det gode gamle Guinness glas.

Fredag kom Søren så endelig, desværre uden hans baggage (som de stadig ikke har fundet), men efter min mening kom det vigtigste dog frem. I løbet af de næste dage vil jeg forsøge at få skrevet nogle indlæg om alle vores turistoplevelser, men det må I lige vente lidt på.

Og sidst men ikke mindst: "SELMA KOM NU UD!!!" (forhåbentlig råbt så højt at det kan høres i Aalborg :-))

Forår

Så nåede vi marts måned, tiden flyver godt nok afsted. Officielt er marts jo den første forårsmåned, men så vidt jeg kan følge med i nyhederne mærker I ikke meget til det hjemme i Danmark. Der er vi lidt bedre med i Atlanta, udenfor er der påskeliljer og træerne begynder at få nye skud, og nå ja, så har vi omkring 15-20 grader de fleste dage. Selvom jeg altid har sagt at jeg godt kan lide årstidernes skiften, så klager jeg altså heller ikke over nogle dage at kunne gå rundt i sommertøj i marts.

Med varmen kommer til gengæld også regn og torden, og vi har da også haft den første "Tornado Warning". Men det er altid hurtigt overstået igen, så snart skyerne har fået lettet trykket.

Maling og Moon Taxi

Ja, så har jeg allerede været i Atlanta i en måned, det er helt vildt som tiden flyver afsted. Der er hele tiden noget at lave hvis man har lyst, og også i denne uge fik jeg prøvet nogle nye ting.

Som i Aarhus er mængden af piger indenfor datalogi heller ikke prangende her, derfor bliver der en gang om måneden arrangeret at alle vi kvinder kan mødes. Normalt plejer det vist bare at være over en kop kaffe, men denne gang skulle de kreative evner vises frem. Derfor var vi onsdag aften henne i Georgia Tech Craft Center for at male på procelæn. Herunder kan i se mit mesterværk inden det er blevet brændt, jeg glæder mig til at se i næste uge hvordan det kommer til at se ud.

Min spare-hval.

Sara (til venstre) udfolder også sine kreative evner.

Torsdag aften blev det til en impulskoncert, da min ven Hank pludselig fandt ud af, at hans absolutte yndlingsband "Moon Taxi" skulle spille i Atlanta. Det var en rigtig god koncert med et meget energisk band.

Hank er utrolig spændt på at Moon Taxi skal spille.

Og så var der ellers musik for alle pengene.

Hank kender bandet og blev hevet op på scenen for at synge med, han var helt vild :-)

Jeg håber I alle har det godt derhjemme i Danmark, vi ses om fire måneder.

Super Bowl

Så blev det den anden søndag i februar og det betyder jo som bekendt Super Bowl Sunday! Jeg har for nogle år siden set Super Bowl i Danmark, men når man nu er i USA er det helt klart noget der skal opleves igen. Butikkerne havde også opdaget at Super Bowl nærmede sig, og da jeg fandt denne kage i mit lokale supermarked, måtte jeg da købe den.

Den fine kage formet som en amerikansk fodbold.

Jeg var hjemme hos Prateek som havde valgt at holde en lille fest i aftenens anledning (det var jo godt nok en søndag), her kommer et par stemningsbilleder.

Forrest er Brian, Daniel og Prateek.

Sara og mig.

Desværre endte kampen jo med at det forkerte hold vandt, men nå ja, man kan jo ikke vinde hver gang.

Tina Dickow

I tirsdags kom dagen så endelig, hvor Tina Dickow holdt koncert i Atlanta. Jeg havde selvfølgelig fået købt billetter og lokket nogle af de lokale med.

Catherine, Zsuzsanna (min roommate) og Hank.

Zsuzsanna, Hank og Mig.

Der var både et lokalt opvarmingsband og som altid Helgi (den skøre islænding fra Tinas band) der gav et par numre end Tina gik på.

Lokale Leslie Mac med den stribede trøje.

Helgi, alene med sin guitar.

Cirka klokken 22 gik Tina så endelig på. Det var en helt fantastisk oplevelse som altid, men ikke mindst fordi var kun var omkring 100 mennesker på Smith's Olde Bar. Jeg kan helt klart anbefale alle at prøve at opleve hende på så lille et sted, men man bliver jo nok nødt til at tage langt væk fra Danmark, hvis det skal lykkes.

Tina Dickow med hendes lille band bestående af de to islændinge.

Helt nede på gulvet blandt publikum, det ser man ikke hjemme i Danmark.

Koncerten sluttede af med et helt fænomenalt ekstranummer nede foran scenen, hvor de tre spillede helt uden strøm. Det hele blev optaget på video med mit kamera... Note to self: "Lad være med at synge med når du optager noget". Men en helt igennem fantastisk afslutning på en ellers utrolig dårlig dag, hvor min computer valgte ikke at ville starte længere.

14 dage i Atlanta

Ja, tiden går godt nok hurtigt. Nu har jeg allerede været her i to uger og der er sket rigtig meget. Jeg er endelig ved at føle at jeg er kommet lidt på plads, og jeg farer ikke nær så meget vild som jeg gjorde i starten. Her kommer et par af de ting jeg har brugte tiden på i weekenden.

Hver fredag er der en gruppe på datalogi der holder Happy Hour, det er vist det tætteste vi kommer på en fredagsbar. Hver fredag tager vi til en ny bar og spiser og drikker et par øl, i fredags var turen så kommet til Taco Mac, der har et utrolig imponerende ølkort.

Alle flaskeøl hos Taco Mac.

Alle fadøl hos Taco Mac.

Mig på Taco Mac.

Prateek, Ying, Sara og Nolan, nogle af de folk jeg har brugt meget tid med de første uger.

Men nu skal det hele jo ikke gå op i øl, så lørdag var vi kulturelle og var inde og høre Atlanta Symphony Orchestra. De andre kunne som studerende få meget billige billetter, så det bliver nok noget vi kommer til at gøre en del i fremtiden.

Sara, Ying, Hank og mig klædt fint på.

Der var langt ned til orkestret, men det var en rigtig god koncert alligevel.

Søndag var det så blevet tid til at føle sig lidt hjemme igen, da jeg endelig tog mig mod til at finde IKEA. Og hvis nogen sidder derhjemme og tænker, gad vide hvordan en amerikansk IKEA ser ud...? Det er meget simpelt, gå ned i den nærmeste IKEA og kig dig omkring. Jeg havde godt regnet med at de ville ligne, men at de var fuldkommen identiske... De må virkelig have et godt koncept. En ting var der dog, som man ikke ser i Danmark. Udover møbler havde de også et lille udsalg af svensk mad, så jeg må derud et par gange og købe Marabou chokolade og marinerede sild :-)

Min søndagsudflugt til IKEA.

Nå ja, og så glemte jeg vist at nævne at vi havde 20 grader i weekenden, så jeg gik rundt i shorts og t-shirt. Det er vist også noget usædvanligt for årstiden, men jeg nød det i hvert fald.